Feriestedet Skovly har en smuk og rolig beliggenhed omgivet af marker, sø og skov.
Her findes 7 rummelige ferieboliger med 4-6 senge i hver samt et 5-sengsrum med badeværelse, hvor man kan leje en enkelt seng eller hele rummet.
Alle ferielejligheder har separat indgang og køkken med fuldt udstyr herunder komfur, elkedel, kaffemaskine og mikrobølgeovn. Badeværelse med bruser, sove- og opholdsrum samt altan eller terrasse.
Feriestedet Skovly ligger centralt og er derfor et godt udgangspunkt for udflugter rundt på øen i bil, på cykel eller til fods.
Her er en stor naturgrund med plads til spil, leg og afslapning, en stor gårdsplads med grill og havemøbler til fri afbenyttelse samt en sø, hvor der er mulighed for at fiske eller tage en tur i robåd eller i en oppustelig kajak.
Skulle vejret være dårligt har vi et stort aktivitetsrum med bl.a. bordtennis og billard.