Grupper

På Feriestedet Skovly er der god mulighed for ophold for grupper: Træningslejr, cykelklubber, cykelferie, vandregrupper, lejrskoler m.m. Gode muligheder for landevejstræning lige uden for døren, cykelruter til turcyklister, træningsmuligheder for løbere og mulighed for flere vandreture. Feriestedet Skovly er centralt beliggende på den nordlige del af øen.

Om aftenen eller mellem træningspas/sightseeing kan I slappe af med et spil bordtennis eller andet spil ude eller inde i det store fællesrum, hvor der er god plads til alle. I kan tage en rotur eller fiske i søen, eller finde et fredeligt hjørne med en god bog.

Vi har 38 senge. Der er mulighed for at leje hele stedet med alle faciliteter inkl. det store fællesrum med masseovn. Her kan alle spise og der kan laves pizza eller anden mad i ovnen. Derudover er der køkken i alle 7 lejligheder, så man nemt kan deles om madlavningen.

Prisen for grupper vil afhænge af antal deltagere, antal dage, om I kun ønsker overnatning, hel eller delvis forplejning eller andre aktiviteter (f.eks. teambuilding eller guidede ture i området). Vi er et lille sted og er derfor ret fleksible og vil gøre vores bedste for at opfylde individuelle ønsker. Et eksempel på pris i 2023: Lej alle lejligheder og fællesrum/faciliter i 2 dage, I laver selv mad og medbringer selv sengelinned; 13500 kr (prisen gælder i april, maj, 1. uge af juni, september og oktober).

Familieweekend

Leder I efter et sted at holde familieweekend til en rimelig pris? Her er plads til en stor familie med op til 38 familiemedlemmer - lidt flere, hvis I tager et par madrasser med. Er I blot et par familier/generationer, som vil holde ferie eller weekend sammen, kan I leje en eller flere af vores rummelige ferielejligheder. I de største kan der sidde op til 14 personer og spise sammen - og er det godt vejr, er der masser af plads til at sidde udendørs. Er I flere, kan I anvende det store aktivitetsrum. Det har både plads til at sidde i og til at være aktiv i. 

 

Kurser, møder mm

Der er mulighed for at leje faciliteterne til at afholde kurser, både endags kurser og længere kurser med overnatning, eller afholde møder.

I det store rum kan sidde op til 50 ved borde og ca. 80 på stole. Evt. gruppearbejde kan holdes rundt i de enkelte lejligheder.

Vi er ikke noget strømlinet traditionelt mødested, men tilgengæld kan I få det hele for jer selv og priserne er rimelige.

Vi står gerne for lidt teambuilding eller en gåtur i området.

Del siden