Feriestedet Skovly ligger midt på Bornholm – tæt på cykelruter, natur, skov og mark. Her er ingen bystøj og ingen kø ved morgenbuffeten, men fuglesang og frisk luft. Du får en rummelig lejlighed, ro omkring dig og muligheden for at mærke både naturen og dig selv.
Feriestedet Skovly er ikke et typisk hotel eller ferieresort. Det er en gammel gård fra slutningen af 1800-tallet, som tidligere også har fungeret som pensionat og lejrskole. I dag er det omdannet til ferielejligheder – og stedet drives med hjertet af Lone, der både tager imod gæsterne, står for vedligehold og sørger for, at her føles rart at være.
Her er ingen reception med åbningstider – men til gengæld en vært, du kan hilse på.
Hvis du gerne vil have en ferie væk fra trængslen og turistmylderet, så er Feriestedet Skovly et oplagt valg. Det ligger ikke lige ned til stranden, men midt i det hele – hvilket faktisk betyder, at du har kort afstand til både vand, byer og oplevelser i alle retninger. Du er tæt på cykelruter, skov, udsigtspunkter og stille stier – og om aftenen er her fred og mulighed for stjernekig.
Stedet er særligt populært blandt voksne, vennepar samt børnefamilier, der ønsker fredelige rammer og god plads. Her er også mange, der kommer for at cykle, vandre eller bare koble af.
Feriestedet Skovly tilbyder ferielejligheder i forskellige størrelser. De har alle eget køkken, egen indgang, en hyggelig stue samt separate soveværelser. Desuden adgang til stort fællesrum med diverse spil og masser af udearealer. Her er ingen fælles morgenmad eller stramme skemaer – du bestemmer selv farten.
Stedet egner sig både til par og til grupper, der gerne vil have stedet for sig selv.
Feriestedet Skovly har været en del af projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm og har siden 2019 gennemført en række klimavenlige forbedringer:
Oliefyret er skiftet ud med varmepumper, der er sat solceller op, og flere af bygningerne er efterisoleret med bæredygtige materialer. Hovedhuset er bygget af genbrugsmaterialer – bl.a. fra et nedlagt børnehjem i Rønne – og ude i haven kan du møde både pindsvin og stålorme.
Du bor altså et sted, hvor der er tænkt over både komfort og klima.